katrinec er din personlige tekstforfatter, som skriver målrettede tekster, der sælger, og tager sig af virksomhedens markedskommunikation.
Overlad trygt dine opgaver til mig og brug tiden på din egen forretning.
Hvem er jeg?
Jeg er Katrine Høyer Christensen. Privat er jeg en kaffedrikkende drenge- og kattemor med hang til bland-selv-slik. Jeg elsker at synge i badet og er altid klar til at dyste i en gang Just Dance. Professionelt er jeg cand.mag. i sprog og internationale studier Jeg har mere end 15 års erfaring som kommunikationskonsulent og har efterhånden haft fingrene i de fleste kommunikationsprodukter. Uanset hvad jeg har arbejdet med, så er jeg dog altid vendt tilbage til at skrive. I 2017-2019 læste jeg Skrivekunst på SDU for at få papir på mine kompetencer. Siden da har jeg skrevet både for andre og mig selv.
Er jeg et skrivetalent, som kender min grammatik ud og ind?
Ikke rigtigt. Jeg er ikke født med evnen til at skrive. Jeg startede i 1.B på Søndre Skole, har øvet mig lige siden og det er det heldigvis kun blevet bedre af. Det at skrive er nemlig først og fremmest et håndværk, som skal holdes ved lige hele tiden. Det gør jeg ved at skrive hver eneste dag. Annoncer, hjemmesidetekster, blogindlæg og undertekster for mine kunder og ind imellem for mig selv. Jeg læser også meget – rigtig meget. Når man skal skrive om mange forskellige emner, for forskellige kunder med forskellige behov er det nødvendigt at have en masse viden og et stort ordforråd.
Jeg skriver målrettede tekster, som er nemme at forstå
Min målsætning er altid at skrive målrettede kvalitetstekster, som er nemme at forstå. Jeg er stærk på SEO-tekster, men skriver alt fra salgstekster, artikler til nyhedsbreve, blogindlæg, produkttekster m.m. Jeg er bedst på dansk, men skriver lejlighedsvist på engelsk og oversætter gerne fra fransk og engelsk til dansk.
Ring eller skriv til mig i dag. Jeg lover dig viden og erfaring og tilstræber en personlig og nærværende kundeservice uanset opgavens størrelse.
Jeg er ikke den eneste tekstforfatter på markedet. Jeg er helt sikkert heller ikke hverken den dummeste eller den klogeste. Jeg er bestemt heller ikke den billigste. Til gengæld har jeg mange års erfaring med at skrive målrettede tekster, der kan få folk til at handle.
Er du ikke selv stærk med ord, så brug en professionel teksterforfatter.
Hyr en tekstforfatter og brug din tid til det du gør bedst.
Få tilknyttet en fast tekstforfatter og skab en rød tråd gennem alle dine tekster.